mandag den 3. august 2009

Hvad gør vi nu?

Så har Blogtoppen eksisteret i snart 4 måneder, og vi går selvfølgelig hele tiden med tanker om, hvad vi kan forbedre og hvordan vi kan gøre sitet mere interessant for jer brugere.

I september lancerer vi et helt ny design, hvor der kommer til at være mange flere features på forsiden - vi har nemlig efterhånden konstateret at forsiden er lidt ensformig, så det bliver der lavet om på (og i kan sagtens glæde jer, for det bliver fedt!).

Og så går vi og overvejer at bruge bloggen her mere aktivt - vi har tænkt at det kunne være meget sjovt at skrive lidt nyheder om de forskellige blogs der er på Blogtoppen, for eksempel er det jo helt fantastisk at StineStregen har nået sit "1 tegning hver dag i et år" mål - og så har hun endda nævnt Blogtoppen i sin års-tegning, jubii hvor sejt! Og i sidste måned blev Kia fra Fierce&Fattig udnævnt til moderedaktør på Chili, det er da også totalt sejt!

Men vi kan ikke helt finde ud af om det strider i mod vores egentlige formål, nemlig at formidle blogs helt upartisk? Min tanke er, at så længe det er herinde på bloggen, og ikke på "listerne" så er det ok, men det kunne være fantastisk at høre hvad i synes?

Det ville jo være en rigtig fed måde at få nævnt nogle af de nye blogs på, eller nogle af de blogs der ikke ligger øverst på listen.

Kom endelig med jeres tanker, det ville være superfedt at høre hvad i synes.

1 kommentarer:

  1. Det kunne være fedt hvis i gjorde mere opmærksom på os som har nogle af de mindre blogs.
    Så umidlbart kunne det være fedt :)

    Marshmellow-mountain.blogspot.com

    SvarSlet